Moestrup hjælper DSB – med ny HR-strategi…

 

To dages samarbejde med Moestrup har fået DSB’s HR-chef til at indgå en rammeaftale med virksomheden. Han fremhæver blandt andet konsulenternes evne til at kommunikere med kursisterne.

 

De godt 20 ledere og 100 medarbejdere i DSB’s HR-afdeling er vant til kurser og efteruddannelse. Hvert halve år kommer begge grupper på seminarer med forskellige temaer, og i foråret 2010 handlede det om at få koncernens nye HR-strategi omsat til praktisk hverdag.

Chefer og ledere har på deres seminar arbejdet på at få strategien forankret bedst muligt hos medarbejderne, og i medarbejder-gruppen har det især drejet sig om af få de forskellige faggrupper og afdelinger til at arbejde sammen om strategien:

“Det har handlet om at give vores HR-strategi et liv og sikre det tværgående samarbejde, der skal gøre strategien til en del af vores hverdag. Vi ønsker en fælles opfattelse af HR’s opgaver og mål”, forklarer HR-chef Poul Holck.

Et godt overblik
Til seminarerne om HR-strategien har DSB hyret konsulentfirmaet Moestrup, og det er en virksomhed, som Poul Holck gerne vil arbejde mere sammen med fremover:”Vi har fået Moestrup til at hjælpe os med at forankre vores HR-strategi i hverdagen, og det er et samarbejde, vi absolut har været tilfredse med. De er dygtige til at håndtere den forskellighed, der er i grupper med mange typer medarbejdere og faggrupper. De har evnen til at træde ind i et rum og være til stede over for præcis den type personer, de står over for. De er simpelthen stærke i dialogen og får hele tiden rettet kurset ind, så det passer til den situation, vi her i. De har overblik”, forklarer Poul Holck.

Styr på tidsplanen
Han mener, at en del af styrken ved Moestrup findes i forberedelsen af seminarerne, også rent praktisk:”Hele forberedelsen har på alle planer været præget af grundighed. Der har været en god planlægning af hele forløbet – også logistiske ting som transporttid og de indlagte øvelser, der godt kan få mindre erfarne kursusledere til at køre skævt i planlægningen. Men her fungerede det perfekt”.Herudover bemærker Poul Holck, at konsulenterne har været meget aktive med at følge op på seminarerne, og HR-afdelingen har senest valgt at indgå en rammeaftale med Moestrup, så afdelingen også kan trække på konsulenterne til opgaver andre steder i DSB-koncernen.

Poul Holck
HR-chef, DSB