Moestrup er sat ind på
flere niveauer hos BIOFOS

Konsulenthuset Moestrup har stået for lederuddannelse og værdiproces på bagkanten af en fusion i Danmarks største spildevandsvirksomhed, BIOFOS. Samtidig har Moestrup stået for rekrutteringen af nye nøglemedarbejdere til organisationen.

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed, der ejes af 15 kommuner i hovedstadsområde. Selskabet blev dannet i 2013 som en fusion af Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S, og BIOFOS er nu i gang med at rulle sin nye strategi ud. I den proces har Konsulenthuset Moestrup haft en central rolle på flere niveauer – hos lederne, blandt alle medarbejdere, og når der ansættes nye nøglemedarbejdere.
”Anders Moestrup er god til at finde ud af, hvad det er, vi efterspørger, uanset hvor i organisationen vi har brug for assistance. Han er hurtig til at forstå vores behov, og efterfølgende sætter han forløb sammen, som særligt passer til de udfordringer, vi har. Der er aldrig tale om standardvarer”, forklarer administrerende direktør i BIOFOS, John Buur Christiansen, om det tætte samarbejde.

Kursusleder med overblik
I efteråret 2014 stod Konsulenthuset Moestrup for et lederseminar, hvor målet var at gøre leder og chefer hos BIOFOS til én enhed, hvor alle arbejder efter tankerne i den i den nye strategi.
”Vi har fra alle deltagere fået meget fine tilbagemeldinger, og vi har valgt at arbejde videre med Moestrup fremadrettet. Deltagerne kan mærke, at Anders Moestrup føler ejerskab til vores organisation og er dedikeret til opgaven. Han forstår, hvor vi skal hen, og han finder hele tiden muligheder, der understøtter vores strategi – han har overblik”, forklarer den administrerende direktør.

Værdierne er godt forankret hos de ansatte
Konsulenthuset Moestrup har også været drivkraften i en proces, hvor de ansatte i det fusionerede selskab i fællesskab skulle tænke og tale sig frem til koncernens leveregler og værdier. Processen har ført frem til de værdier, der i dag er bærende søjler i selskabet:
”Værdisættene var så gode, at vi i ledelsen stort set godkendte, hvad medarbejderne nåede frem til. På grund af processen og forløbet har vi en stærk tro på, at vores værdisæt er rigtig godt forankret hos alle medarbejdere. Alle er blevet hørt, og de ansatte har været meget glade for at blive inddraget i processen”, siger John Buur Christiansen.

Vigtigt at få de rigtige medarbejdere
Som andre i den meget specialiserede forsyningsbranche oplever han, at der er rift om de dygtigste medarbejdere. Projektledere og ingeniører med kendskab til området er eftertragtede, og BIOFOS har allieret sig med Konsulenthuset Moestrup for at få medarbejdere, der både har de rigtige kompetencer og passer ind i virksomhedens kultur.
”Fordi Anders Moestrup kender os så godt, er vi sikre på, at kommende medarbejdere ved, hvad de går i ind til. Vi ved, vi får medarbejdere, der står for de værdier, vi efterspørger. Resultatet er, at vi får det stærke team, vi gerne vil have, og samtidig har processen også været tilfredsstillende for de kandidater, som vi vælger ikke at ansætte. Den del er Anders Moestrup også dygtig til at tage hånd om”, siger John Buur Christiansen.