Medarbejderne er din vigtigste ressource.

Udviklingen af virksomhedens væsentligste ressource – medarbejderne – bør have topprioritet i alle virksomheder. Det er medarbejderne, der har kundekontakten, leverer ydelsen, fremstiller produktet og i sidste ende skaber en virksomheds succes. Så udviklingen af medarbejderne er en essentiel del af at drive en succesfuld forretning.

Vi udvikler medarbejdernes kompetencer på seminarer, workshops eller andre aktiviteter på virksomheden. Temaerne tilpasses de aktuelle udfordringer og skræddersyes til virksomhedens behov. Emnerne kan være meget forskellige, men ofte er formålet at forbedre samarbejdet og kommunikationen i virksomheden.
Vi har i mange år arbejdet med medarbejderudvikling, og er pt. i samarbejde med en større virksomhed om at udvikle et strategisk kompetenceudviklingssystem, så kompetenceudviklingen i virksomheden bliver systematisk og drevet af virksomhedens strategi.
Vi arbejder med medarbejderudvikling i både små, mellemstore og store virksomheder. Vi har for nyligt hjulpet følgende virksomheder med medarbejderudvikling: NKT Cables A/S, Haribo A/S og Mich. Lundbech A/S.

Moestrup står bag ét af landets største uddannelseprojekter

Konsulenthuset Moestrup har designet og gennemført et af landets største uddannelsesprojekter for private virksomheder: For NKT cables har vi forestået et uddannelsesprogram med 14 dages uddannelse for samtlige 450 medarbejdere og ledere fordelt over en 2-årig periode.

Resultaterne viste sig blandt andet i forbedret effektivitet i produktionen, bedre kommunikation internt og eksternt, og mere motivation og lyst til at yde en indsats i virksomheden hos den enkelte medarbejder. Dette gavnede konkurrenceevnen betydeligt hos NKT cables – og virksomheden fik udviklet de ansatte til ’strategiske medarbejdere’.

Til uddannelsesopgaver som denne og til medarbejderudvikling i det hele taget, vælger vi ofte at benytte os af Jungs typologi. Vi oplever nemlig, at introduktionen af de forskellige personlighedsstyper, der altid vil mødes i en virksomhed, giver medarbejderne ny forståelse og nye værktøjer til brug i hverdagen. Jungs personlighedstyper kan ligeledes benyttes i arbejdet med udviklingen af virksomhedens teams eller afdelinger, hvilket vi naturligvis også gerne bistår med.

 

lederudvikling

Aktiviteter

Skræddersyet lederudvikling God ledelse styrker virksomheden, og dette samspil er vi meget bevidste om. Når vi arbejder med lederudvikling,…

Læs mere

typologi

Type

Ingen mennesker er ens. Ingen mennesker er ens – og det kan man så udvide til at sige, at ingen medarbejdere er ens. Derfor er personlighed…

Læs mere

Strategiske medarbejdere

Hvad er en strategisk medarbejder? En strategisk medarbejder er en medarbejder, der kender og forstår virksomhedens målsætninger og kan omsæ…

Læs mere

 

“Vi har haft et stort udbytte som lederteam af forløbet. Anders er meget stærk på ledelse og psykologi, og har formået at få gjort det anvendeligt for os i praksis.”

Birgitte Løvenhorst, Partner, statsautoriseret revisor, Dansk Revision Holbæk/Odsherred.

© Konsulenthuset MoestrupKompetenceudvikling